Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til madplan og søvnrutiner


7. april 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Caroline og familie

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at det går rigtig godt med lille Sonja og som om, at hun er kommet godt igang med grød og mos. Nu hvor hun er 7 måneder gammel, vil det være rigtig godt, hvis hendes mad kan tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad - det vil sige, at hun nu skal have meget mere smag, mad med mere og mere bid og også meget gerne mad, som hun selv kan sidde med i hånden :)

Mad i hånden er vigtigt, fordi det styrker hende mundmotorisk. Hun lærer at fornemme forskellig konsistens i munden, hun fornemmer, hvor langt ind i munden hun kan komme f.eks. brødskorper, frugtbåde og lignende, før hun får stimuleret sin brækrefleks. Hun lærer at koordinere - syn, hånd, mund - det er svært se på maden, tage fat og holde maden og føre den til munden, og det skal naturligt læres. Hun fornemmer naturligt også forskellige smage osv. når hun sidder og spiser lidt selv :)

Det er dog naturligt, at du er lidt utryg ved at lade hende sidde med mad selv, og det er også vigtigt, at du altid har hende under opsyn, når hun sidder og spiser. Det kan ske, at hun fejlsynker eller får bidt et stort stykke af og her må du så hjælpe hende og derfor skal du være der. Det er en reel bekymring eller overvejelse at tage med.

Du bør IKKE give hende hård frugt eller grøntsager. Det er f.eks. IKKE en god idé ikke at give hende æblebåde, fordi de knækker meget let. Det er på samme måde IKKE en god idé at give hende noget med tynd skræl på, fordi skrællen kan sætte sig fast og irritere i halsen. Det anbefales heller ikke mere, at man giver f.eks. rå gulerod - har hun fået tænder, så kan hun meget let få bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen og det kan naturligt være farligt.

Det er derfor en god idé, at du forsøger dig med blød frugt og kogte grøntsager. Det kan være et meget modent stykke pære eller det kunne f.eks. være en appelsinbåd. Du kan også prøve med moden melon, ferskner, blommer og lignende - men altså uden skræl og det kan være en god idé, at du prøver at holde det imens hun sutter på det og smager, undersøger :)

Kogte grøntsager som kogte blomkål- eller broccolibuketter eller kartoffelbåde eller rodfrugter bagt i ovnen må hun også meget gerne få at sidde med. Lad udgangspunktet være den mad, som I andre spiser.

Agurk kan være godt og her anbefaler jeg at du laver en agurkering. Det vil sige skære en skive på ca 1.5 cm tykkelse, fjerner kernerne i midten, så det bliver til en ring og sætter den på hendes tommelfinger. På den måde kan hun holde bedre fast i den og styre den.

Ristede rugbrødsbjælker kan være en god idé. De er hårde udenpå og bløde inden i, det er rart til gummerne og så vænner hun sig til rugbrødssmagen og vil måske være lidt mere parat til at spise rugbrødshapsere hen af vejen :) Hun må også gerne få enden af et franskbrød, en grov skorpe, tvebak eller lignende...

Hvis du oplever, at hun har rigtig svært ved at styre det at spise selv og du er bange for at hun skal fejlsynke, så kan du også nogle gange bruge en babyfeeder eller et frugtnet. Det er en lille beholder, som hun kan sidde med i hånden og sutte på - og du kan fylde den med kogte grøntsager, frugt, bær... Det giver naturligt ikke det samme, som at tilbyde hende mad direkte i hånden, men det er bedre end ikke at blive tilbudt mad at gumle på selv :) Og så kan det være praktisk i situationer, hvor du ikke lige kan have øjnene på hende hele tiden...

Med hensyn til søvn, så lyder det rigtig fint med 3 lure dagligt - og selvom hun kun sover 30 minutter af gangen, så er det vigtigt, at du tilbyder hende disse afbræk i ...


Annonce

... løbet af dagen. Det er bedre, at hun får 3 små hvil end at hun slet ikke får sovet. Og nogle gange vil hun måske så af sig selv sove en lidt længere lur, og så skal hun naturligvis have lov til dette.

Det er rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde nogenlunde fast i dagsrytmen - jo mere ens jeres dage kan være, jo mere vil hendes indre ur tilpasse sig - og jo mere vil hun naturligt føle sig sulten og parat til at spise, når det er spisetid - og også føle sig træt og parat til at sove, når det er sovetid :)

Mit forslag til en dagsplan til en pige på 7 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal nu lærer at sove uden at få flaske først. Mellemmåltidet erstatter således flasken her

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåd i hånden eller andre rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes så flerkornsgrød med frugtmos eller frisk revet frugt som topping, Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover dagens 3. lur - og skal ikke tilbydes flaske først - mellemmåltidet erstatter også her flasken

Aften 18: Mere og mere familiemad, mere smag og mere bid - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. Mad i hånden at gumle på selv, Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så får en lille flaske og igen sover lidt videre.

Hvis hun har væske i mellemøret, så skal I være ekstra opmærksomme, når I tilbyder hende flaske - især om natten. Det er vigtigt, at hun ikke ligger fladt ned, når hun drikker sine flasker, fordi det kan give tilbageløb af mælk til det eustakiske rør i øret og dermed medvirke til mellemørebetændelse. Det er derfor vigtigt, at I elevere hendes hovedgærde lidt, hvis hun ligger og får flaske, så hun ikke ligger fladt. Samtidig kan det at ligge lidt eleveret med hovedet også gøre, at hendes tryk i ørerne bliver mindre og at hun derfor ikke får så ondt i ørerne, når hun sover - hvis I mistænker, at hun kan have det.

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på hendes børneeksem og også har aftalt udredning i forhold til dette :)

Med hensyn til søvn, når hun skal passes til sommer, så er det en stor fordel, at hun får flaske, for det gør det naturligt lettere for andre at passe hende. Og i 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 flasker i døgnet - og jeg anbefaler at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at det er flasken tidlig morgen, som trappes ud her og den der skal passe jeres datter kan så give hende flaske, før hun skal sove til middag.

Det vil naturligt stadig være nødvendigt med 3 lure dagligt, hvis hun sover så korte lure, og det skal der naturligvis være plads til i hverdagen. Der er dog igen der siger, at det ikke kan ændre sig - man ser nogle gange, at når børn starter i pasningsordning, så ændrer de rytme. Og det kan sagtens være, at jeres datter reagerer på alt det nye med at have behov for at sove lidt mere om dagen.. I er nødt til at se, hvad tiden bringer og tage en ting af gangen. Den rytme jeg har skitseret burde fint kunne passe ind i den hverdag som hun vil forventes at skulle have i dagpleje eller vuggestue :)

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce